Skabelonen ’Den gode VE-ansøgning’ skal understøtte den gode sagsbehandling af sol- og vindenergiprojekter på land

NEKST-arbejdsgruppen Mere sol og vind på land har udarbejdet skabelonen ’Den gode VE-ansøgning’ til inspiration for kommunernes arbejde med potentielle sol- og vindenergiprojekter. Målet er at bidrage til en endnu hurtigere udbygning af vedvarende energi i Danmark.

Dialogen mellem en opstiller af vedvarende energianlæg (VE-anlæg) og en kommune om et potentielt nyt VE-anlæg, og selve sagsbehandlingen, er en omfattende og vigtig kommunal opgave. Det er arbejdsgruppens håb, at Den gode VE-ansøgning kan understøtte kommunerne i at facilitere en god og grundig dialog mellem kommune og projektejer.

NEKST-arbejdsgruppen anerkender, at der er lokalt begrundede forskelle i, hvordan kommunerne håndterer sol- og vindenergiprojekter. Derfor er skabelonen alene et inspirationsmateriale til kommunernes gode arbejde.

Skabelonen er udarbejdet af NEKST-arbejdsgruppen med bidrag fra VE-sektoren og kommunerne, herunder med bidrag fra Kommunernes Landsforening (KL) og Green Power Denmark (GPD). Der er også hentet inspiration fra gode eksempler på eksisterende ansøgningsskemaer fra flere kommuner.

Skabelonen er udformet med henblik på, at de kommunale forvaltninger hurtigt og nemt kan sammenstille ansøgninger og få et overblik over de oplysninger, der er nødvendige for en hurtig og effektiv beslutningsproces i kommunerne. Skabelonen, eller dele af den, kan bruges på forskellige tidspunkter i forløbet.

Skabelonen kan bruges som et traditionelt ansøgningsskema, men også vil kunne indarbejdes i en digital ansøgningsportal af de kommuner, der anvendes en sådan.

Kontakt

NEKST