Ministerrådsmøder
Klima-, energi- og forsyningsministeren deltager i ministerrådsmøder i Bruxelles og Luxembourg for at drøfte sager på den klima- og energipolitiske dagsorden med kolleger fra de øvrige EU-lande og for at vedtage nye EU-retsakter.
Spørgsmål om energi behandles som hovedregel i rådsformationen vedrørende Transport, Telekommunikation og Energi (TTE), mens klima behandles i Miljørådet (ENVI). Møderne finder sted ca. to gange pr. halvår.
I 2025 har Danmark en særligt vigtig rolle i udformningen af EU’s klima- og energipolitik. EU's medlemslande skiftes nemlig til at varetage formandskabet for Ministerrådet for et halvt år ad gangen, og Danmark har formandskabet i 2. halvår 2025 (juli-december). I denne periode fastlægger Danmark dagsordenen i Ministerrådet, leder møderne og forhandler kompromiser i Ministerrådet. Danmark repræsenterer også Ministerrådet over for andre EU-institutioner, herunder i de såkaldte trilogforhandlinger om lovgivningssager mellem Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. Udenrigsministeriet har den koordinerende rolle i EU-beslutningsproceduren.
Læs mere om Udenrigsministeriets rolle i EU-beslutningsproceduren
EU's Energiunion
Det konkrete samarbejde om energi- og klimapolitik er samlet under EU’s energiunion, som har til formål at gøre energi mere sikker, billig og bæredygtig til gavn for de europæiske forbrugere og europæiske virksomheders konkurrenceevne. EU’s energiunion dækker over fem sammenhængende og gensidigt forbundne dimensioner:
- Reduktion af udledning af drivhusgasser
- Øget energiforsyningssikkerhed
- Forbedret energieffektivitet
- Opbygning af et fuldt integreret indre marked for energi
- Forskning og innovation
Læs mere om Energiunionen
REPowerEU
Som svar på Ruslands invasion af Ukraine fremlagde EU-Kommissionen i marts og maj 2022 henholdsvis en REPower-strategi og -plan, som banede vejen for EU i forhold til at udfase russiske fossile brændsler hurtigst muligt fra EU’s energisystem.
Læs mere om REPowerEU
Fit for 55-lovpakken
Siden 2021 har EU-Kommissionens Fit for 55-lovpakke været omdrejningspunktet for EU’s klima- og energipolitik. Fit for 55-lovpakken har til hensigt at sikre indfrielse af EU’s klimamål på mindst 55 pct. reduktion af nettodrivhusgasudledningerne i 2030 i forhold til 1990-niveauerne, og Danmark har i forhandlingerne arbejdet aktivt for, at resultatet af forhandlingerne blev så ambitiøst og omkostningseffektivt som muligt.
Den færdigforhandlede lovpakke indebærer at:
- EU’s kvotehandelssystem styrkes væsentligt og udvides til søfart. Vejtransporten og bygninger bliver omfattet af et nyt særskilt kvotehandelssystem frem mod 2027, og luftfartens gratiskvoter udfases frem mod 2026.
- Samtidig oprettes en ny CO2-grænsetilpasningsmekanisme, som for visse sektorer erstatter gratiskvoter som modvirkning til lækage og kan bidrage til øget klimaambition uden for EU’s grænser.
- På transportområdet har EU vedtaget et 100 pct. CO2e-reduktionskrav for nye personbiler og varevogne i 2035, og fra 2025 kommer der gradvist stigende iblandingskrav for luftfarten og fortrængningskrav for søfarten.
- EU’s fælles mål under byrdefordelingsaftalen, som dækker udledninger fra bl.a. transport, landbrug og opvarmning af bygninger, hæves fra 30 til 40 pct. i 2030 i forhold til 2005, og LULUCF-forordningen, som dækker arealanvendelse og skov, strammes for derved at skabe et øget incitament for optag af CO2e.
- På energiområdet øges EU’s fælles mål for andel af vedvarende energi (VE) i EU’s samlede energiforbrug fra 32 til 42,5 pct., med mulighed for at nå op til 45 pct., der stilles krav til anvendelsen af vedvarende energi i transport- og industri, og EU’s fælles energieffektivitetsmål er landet på 11,7 pct. reduktion i 2030 sammenlignet med prognoser for energiforbruget i 2020.
Læs mere om Fit-for-55-lovpakken
Grøn industripolitik i EU
Samarbejdet i EU har også til formål at styrke den europæiske industris konkurrenceevne, herunder at imødegå unfair konkurrence fra tredjelande, samt sikre EU’s åbne strategiske autonomi og målrette tiltag mod strategiske grønne teknologier.
I EU har industripolitikken fået fornyet fokus med det formål at sikre europæisk konkurrenceevne, understøtte egenproduktion i Europa, nedbringe kritiske afhængigheder og understøtte en hurtig omstilling af den europæiske industri til at opnå klimaneutralitet. Den 1. februar 2023 præsenterede EU-Kommissionen en grøn industriplan, A Green Deal Industrial Plan for the Net-Zero Age. Planen fastsætter EU-Kommissionens industripoliske prioriteter for den grønne omstilling i lyset af stigende global strategisk konkurrence om knappe ressourcer og nødvendigheden af en stærk grøn europæisk industri for at realisere de fastlagte klimamål om klimaneutralitet senest i 2050.
Læs mere om Net-Zero Industry Act
Læs mere om Critical Raw Materials Act