Hurtigere udbygning af elnettet

Den nationale energikrisestab, NEKST, skal øge tempoet i den grønne omstilling. Her kan du læse mere om NEKST-arbejdsgruppen Hurtigere udbygning af elnettet.

NEKST-arbejdsgruppen Hurtigere udbygning af elnettet arbejder med at fremskynde den grønne omstilling ved at identificere og fjerne barrierer for at sikre en hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet. NEKST-arbejdssporet identificerer udfordringer og finder løsninger for udbygningen af elnettet med henblik på at strømline, afkorte processerne og sikre tættere og hurtigere samarbejde mellem alle relevante aktører med en rolle i udbygningen.

Arbejdsgruppen Hurtigere udbygning af elnettet er sammensat af medlemmer med erfaring og kendskab til de problemstillinger, der knytter sig til udbygning af elnettet.

Arbejdssporet skal sikre hurtigere udbygning af elnettet gennem tre fokusområder:

1. Strømline og afkorte processer: udarbejde anbefalinger, der strømliner og afkorter processer for netudbygning i hele forløbet fra behovsafdækning til idriftsættelse

2. Bedre samarbejde: afdække typiske projektrisici og ’best practice’, der styrker samarbejde og afkorter realiseringstid

2. Netaflastning: udarbejde anbefalinger, der øger forbrugsfleksibilitet, samplacering og andre tiltag for aflastning af nettet og midlertidige løsninger

 

FAKTA: Her er medlemmerne i NEKST-arbejdsgruppen Hurtigere udbygning af elnettet

  • Forperson: Kristina Lee, Corporate Vice President, Novo Nordisk
  • Marian Kaagh, Vice President, Energinet
  • Agga Hjortkjær, funktionschef, Cerius-Radius
  • Per Strøm Kristensen, direktør, Infrastruktur, Jysk Energi
  • Lasse Jesper Pedersen, klima- og energipolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening
  • Emil Vikjær-Andresen, Head of Power-to-X, European Energy
  • Hanne Christensen, CEO, Force Technology
  • David Tveit, direktør, Energi og Klima, Teknologisk Institut
  • Christian Sand, forbrugerpolitisk rådgiver, Forbrugerrådet Tænk
  • Mikael Mikkelsen, Datacenter Director, Microsoft
  • Christina Føns, teknik- og miljødirektør, Middelfart Kommune

Kontakt NEKST