Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, 2020
Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance står bag aftalen om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra juni 2020. Aftalen indeholder blandt andet visioner om at affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030, at 80 pct. dansk plast skal udsorteres fra forbrændingen i 2030 og at affaldskurven skal knækkes – det vil sige mindre affald, mindre spild og mere genbrug.
Læs aftaleteksten her.
Opfølgende aftale om klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, 2022
Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance står bag den ”opfølgende aftale om klimaplan for en grøn affaldssektor” fra august 2022. Aftalen omfatter bl.a. en fastsættelse af frist for særskilt indsamling af tekstilaffald, styrket affaldstilsyn og strømlinet praksis samt robust regulering af affaldsgebyrer.
Læs aftaleteksten her.
Udvidet producentansvar, 2022
Aftale om udvidet producentansvar blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Alternativet i august 2022.
Af aftalen fremgår det, at Danmark, ligesom resten af EU, skal indføre udvidet producentansvar for emballage, som gør producenter økonomisk ansvarlige for deres emballage, når emballagen bliver til affald. Visionen er, at det samlede danske emballageforbrug reduceres, og at langt flere emballager genbruges og genanvendes.
Læs aftaleteksten her.