Folketinget vedtog i 2020 den danske klimalov. Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark skal være et klimaneutralt samfund i senest 2050. Klimaloven sætter en række rammer, som forpligter den nuværende og fremtidige klimaministre til konkret handling.
Der blev i 2021 lavet en lov om et indikativt delmål om 50-54 pct. reduktion i 2025 ift. 1990.
Læs Klimaloven her.
Klimalovens fastsættelse af mål
Klimaloven fastsætter mål om, at Danmarks drivhusgasudledninger skal reduceres med 50-54 pct. i 2025 og 70 pct. i 2030 ift. udledningerne i 1990. Klimaloven sikrer, at der løbende fastsættes nye mål frem mod klimaneutralitet. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter mindst hvert femte år en national klimamålsætning med et 10-årigt perspektiv. En ny klimamålsætning må ikke være mindre ambitiøs end den senest fastsatte målsætning. Det fremgår endvidere af aftale om klimalov, at regeringen efter hvert folketingsvalg skal forholde sig til det senest fastsatte delmål.
Guidende principper
Det fremgår af klimaloven, at klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til en række guidende principper:
- Klimaudfordringerne er en global problemstilling. Derfor skal Danmark være et foregangsland i den internationale klimaindsats, som kan inspirere og påvirke resten af verden.
- Danmark har derudover både et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest.
- Indfrielsen af Danmark klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles.
- Danmark skal vise, at vi kan lave en grøn omstilling og samtidig bibeholde et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres.
- De tiltag, vi skal anvende for at reducere udledningen af drivhusgasser, skal medføre reelle, indenlandske reduktioner, men vi skal samtidig sikre, at danske tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser.
Klimarådet
Klimarådet er et dansk råd af eksperter, der siden 2015 har rådgivet den danske regering om klimapolitik. Klimarådet er et råd bestående af 8 eksperter, som giver uvildig rådgivning til regeringen på klimaindsatsen. Klimarådet skal være stærkt og uafhængigt. Klimarådet har følgende opgaver jf. klimaloven:
- Bistå klimaministeren ved fastsættelse af klimamål.
- Årligt give anbefalinger til klimaindsatsen og vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at klimamålene nås.
- Kommentere på den årlige klimastatus og -fremskrivning og klimaprogram.
- Udarbejde katalog over virkemidler, der kan reducere udledningerne.
- Bidrage til den offentlige debat.
Klimalovens årshjul
Klimarådets statusrapport
Klimarådet statusrapport kommer i februar og indeholder deres anbefalinger til regeringens klimaindsats, en status på Danmarks internationale målsætninger samt en vurdering af, om regeringens klimaindsats kan anskueliggøre, at klimamålene nås.
Klimarådets udgivelser kan findes her.
Klimastatus- og fremskrivning
Klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejder årligt en klimastatus og -fremskrivning, som udkommer i april og minimum skal indeholde følgende elementer:
- Historiske drivhusgasudledninger samlet og fordelt på sektorer.
- Fremskrivninger for drivhusgasudledninger samlet og fordelt på sektorer.
- Global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats.
Klimastatus- og fremskrivning kan findes her.
Klimaprogrammet
I klimaprogrammet giver klima-, energi- og forsyningsministeren i september sin vurdering af, om det kan anskueliggøres, at klimalovens mål nås, eller om handle pligten indtræder.
Der er en række forskellige elementer, som klimaprogrammet skal indeholde, jf. Klimaloven. Følende elementer skal indgå i klimaprogrammet:
- En status på opfyldelse af de nationale klimamål
- De planlagte klimatiltag og virkemidler med effekt på kort og lang sigt og den forventede fremtidig effekt heraf.
- En redegørelse for Klimarådets anbefalinger og klima-, energi- og forsyningsministerens stillingtagen hertil.
- En status på forskning og udvikling af nye klimatiltag.
- En status på klimavidenskabelig udvikling, herunder de nyeste rapporter fra FN’s klimapanel.
- En beskrivelse af og status på opfyldelse af internationale klimamålsætninger.
- En global klimastrategi.
Klimaprogrammerne kan findes her.
Redegørelse for klimaeffekter i Folketinget
I henhold til klimaloven skal klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejde en redegørelse til Folketinget om effekterne af den samlede klimapolitik, når klimaprogrammet er offentliggjort og efter indgåelse af den årlige aftale om finansloven (typisk i december).
I forbindelse med oversendelsen af redegørelsen til Folketinget stiller klima-, energi- og forsyningsministeren sig til rådighed for en forespørgselsdebat i Folketinget.
Redegørelsen for klimaeffekter kan der læses mere om her.
Nedenfor er klimalovens årshjul illustreret:
