Klimasamarbejdet i Arktisk Råd
Rigsfællesskabet Danmark (inkl. Grønland og Færøerne) deltager i det internationale klima- og miljøsamarbejde i Arktisk Råd. Samarbejdet i Arktisk Råd fokuserer særligt på beskyttelsen af det arktiske klima og miljø og på en bæredygtig udvikling i Arktis til gavn for de arktiske befolkninger.
Arktisk Råd har otte medlemslande: Rigsfællesskabet Danmark (inkl. Grønland og Færøerne), USA, Canada, Island, Norge, Sverige, Finland og Rusland. Derudover deltager seks oprindelige arktiske folks organisationer permanent i rådets arbejde, ligesom en række andre lande, NGO’er og organisationer har observatørstatus i rådet.
Arbejdet i rådet foregår både i permanente arbejdsgrupper og midlertidigt nedsatte grupper. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet deltager i arbejdsgruppen Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP), der beskæftiger sig med arktiske miljø- og klimaforhold. AMAP samler og vurderer regelmæssigt den nyeste viden om arktiske klimaforandringer og deres konsekvenser.
Opvarmning af Arktis sker hurtigt og har betydning for både levevilkår og geopolitik
Opvarmningen af Arktis sker mere end dobbelt så hurtigt, som den gennemsnitlige globale opvarmning, og sneen og isen i Arktis smelter. Det betyder, at de naturgivne forhold ændres og at levevilkårene for planter, dyr og mennesker hastigt ændres samt at regionen får en stadigt mere fremtrædende geopolitisk rolle. Men det betyder også, at Arktis’ påvirkning af de globale klima- og miljøforhold ændrer sig. Forskere fra hele verden arbejder på at forstå, hvad der sker, og hvilke globale, regionale og lokale konsekvenser ændringerne har og vil have. Dette arbejde baserer sig på langsigtede moniteringsindsatser og specifikke forskningsindsatser afgrænset i tid og rum.
Arktisk Råd
AMAP
Klimastøtten til Arktis
Danmark har ydet miljø- og klimastøtte til Arktis siden 1994. Ordningen kaldes DANCEA (Danish Cooperation for Environment in the Arctic). Den er opdelt i et program for miljøstøtte, som Miljøstyrelsen administrerer, og et program for klimastøtte, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet administrerer.
Klimastøtten til Arktis bidrager til i Rigsfællesskabets deltagelse i Arktisk Råds klimasamarbejde og andre internationale klimafora. Ordningen med til at sikre en langsigtet overvågning af klimaet i Rigsfællesskabets arktiske dele. Derigennem medvirker ordningen til at øge vores viden om effekterne af klimaforandringerne, udviklingen i klimaeffekterne og deres konsekvenser.
Administrativt materiale til ansøgning til Klimastøtten i Arktis
Miljøstøtten til Arktis
Projekter med klimastøtte
Den overvejende del af den årlige klimastøtte er hidtil uddelt til programmer for klimaovervågning, som særligt udføres i Grønland af en række danske og grønlandske forsknings- og vidensinstitutioner. Derudover har ordningen støttet forskellige enkeltstående projekter og formidlingsindsatser.
Med ressourcer fra klimastøtteordningen har en række danske, grønlandske og færøske forsknings- og vidensinstitutioner i flere år fulgt klimaforandringernes betydning for blandt andet Grønlands indlandsis (Programme for Monitoring of the Greenland) og arktiske økosystemer i Grønland (Greenland Ecosystem Monitoring). Desuden er der givet støtte til en løbende formidling af status for de arktiske isforhold i den såkaldte Polarportal.
PROMICE
Greenland Ecosystem Monitoring
Polar Portal
Målene med klimastøtten
Klimastøtten til Arktis har to overordnede mål:
- At følge og dokumentere klimaforandringer i Arktis med særligt fokus på Grønland og området omkring Grønland.
- At bidrage til at forstå samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske, kemiske samt biologiske processer i Arktis – også med specielt fokus på Grønland og området omkring Grønland.
Indsatserne under Klimastøtten har været med til at styrke forståelsen af de globale, regionale og lokale processer, der er styrende for arktiske klimaforandringer, og har været med til at kvalificerede vurderinger af fremtidige forandringer og deres konsekvenser. De videnskabeligt funderede prognoser for fremtidige effekter af arktiske klimaforandringer er vigtige både for lokale og regionale klimatilpasningsindsatser, men også for forhold, der rækker langt ud over Arktisk som f.eks. globale havniveaustigninger, det globale kulstofkredsløb og trækkende hval- og fuglearter.