Metodevejledning til klima- og samfundsøkonomiske beregninger

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udarbejder løbende analyser af klimapolitikkens betydning for bl. a. drivhusgasudledninger og samfundsøkonomi.

Den grønne omstilling vil være forbundet med store politiske valg og en generel omstilling af det danske samfund. De danske husholdningers forbrug skal være grønnere, virksomheder skal tage nye produktionsmetoder i brug og derfor skal samfundet investere store milliardbeløb i fx elbiler, kulstoflagring og nye teknologier. Store omstillinger og de mange investeringer stiller store krav til det politiske beslutningsgrundlag.

Metodevejledningen skal sikre, at de politiske beslutningsgrundlag i klimapolitikken baserer sig på samme overordnede grundlag og metode som  øvrige politikområder på tværs af centraladministrationen.

Metodevejledning til klima og samfundsøkonomiske beregninger
Vejledningen beskriver rammerne for beregningerne af de samfundsøkonomiske konsekvenser af klimapolitiske forslag.

Metodevejledningen har til hensigt at sikre, at beregninger af samfundsøkonomiske konsekvenser af klimapolitiske forslag følger samme overordnede metoder på tværs af forslag, og dermed er konsistente og sammenlignelige. Metodevejledningen beskriver herudover god skik for dokumentation af beregningsforudsætninger og resultater.

 

Læs mere

Her kan du downloade metodevejledningen:

Metodevejledning til klima- og samfundsøkonomiske beregninger